Fire gange perfekt på altanen eller terrassen

Vil du gerne sætte kulør og skønhed på din altan eller terrasse? Så behøver du ikke søge længere. Med Magical Evolution eller Jewel har du fundet dine ideelle altan-/terrassehortensiaer.

Forbavsende farvemetamorfose

Magical Evolution og Jewel er meget stærke planter. Med den rette omsorg og pasning blomstrer de helt op til seks måneder på din altan eller terrasse. Disse kraftkarle kan fås i lyserød eller blå, men det er ikke det hele. De to altan-/terrassehortensiaer står i blomst så længe, at de skifter farve hele tre gange. Så du får en gang imellem en overraskelse på altanen eller terrassen til langt hen på efteråret. Det, der begyndte som lyserød eller blå, forvandles til romantiske mørkerøde nuancer. Velkommen efterår!

Fra høj til kompakt

Har du en lille altan eller terrasse? Så er den kompakte Magical Jewel den ideelle hortensia. Planten har den kendetegnende pragtfulde, sensuelle udstråling, uden at den fylder særligt meget. De blå eller lyserøde blomster præges af grønlige aftegninger, og farveskiftet fortsætter, til de er blevet dybrøde. Evolution derimod har ensartede, intenst farvede lyserøde eller blå blomster, som er en smule større end på andre hortensiaer. Denne Hydrangea fylder lidt mere, så dens blomsterhav skal have plads til at stråle. Både Evolution og Jewel har desuden smukke dybgrønne blade.

Sådan skal du placere dem

Allerførst: de mest intense farveskift opnås, hvis planten står et meget lyst sted. Det kan du altså arbejde lidt med. Det er vigtigt at sætte hortensiaen i en stor potte. I bunden af potten lægges et drænlag, eller der skal være et hul i bunden. Så kan overskydende vand løbe ud. Dernæst skal der tilsættes speciel hortensiajord, hvorefter hortensiaen plantes i potten, og klumpen trykkes godt til. Der vandes med det samme, så rødderne rigtigt kan udvikle sig.

Tips om pasning

Pasning af hortensiaer kræver især jævnlig vanding. Hvis klumpen føles en smule fugtig, har planten fået tilstrækkeligt med vand. Hvis du vil holde din Magical hortensia stærk og sund, skal den også gødskes to eller tre gange i blomstringsperioden. Hydrangeaer kan fint tåle køligt vintervejr, så de kan altså blive stående ude hele året. I tilfælde af streng vinterkulde kan planten eventuelt afdækkes med fiberdug. Læs alle tips om pasning. I det tidlige forår, ved lave temperaturer eller netop skarp sol, skal du være ekstra opmærksom på den mindste Magical. Den kommer nemlig fra drivhuset og har endnu ikke vænnet sig til større temperaturudsving.