Meet the grower
Stift bekendtskab med gartneriet Freese
Gartnerier med Magical Hydrangea finder du overalt i Europa. Planteskolen, Freese i Grossefehn, Nordtyskland, er en af dem. Lige en præsentation?
Tredje generation gartnere
Planteskolen blev grundlagt i halvtredserne i sidste århundrede, og det er nu tredje generation, der står for driften. En stor virksomhed, hvor man i højsæsonen har ansat 50 medarbejdere. Planteskolen har 10 hektar friland, hvor der dyrkes buske, og 3,5 hektar med drivhuse. Her dyrkes der hortensiaer og andre sæsonpotteplanter. Planteskolen leverer til grossister, som igen leverer til havecentre og byggemarkeder i hele Tyskland.
De mange fordele ved Magical Hydrangea
I 2013 kom Freese's assortimentet til også at omfatte hortensiaer med den på det tidspunkt nye Magical Hydrangea. "Der er mange fordele ved Magicals", fortæller Frauke Reents, virksomhedsleder hos Freese. "Det er utroligt stærke hortensiaer, som blomstrer i 150 dage, og i den periode skifter blomsterne farve flere gange. Det sætter kunderne stor pris på, for det er noget ganske særligt, når vi taler om det klassiske assortiment Hydrangea macrophylla, som er det botaniske navn for almindelig hortensia."
En kamæleon blandt hortensiaer
Magicals kan fra marts fås som stueplante, og derefter til altaner, og senere endnu, omkring midt i maj, også som haveplante. "I en lille potte pynter den på et bord, i en større potte er den fin som gave til Påske eller Mors Dag. Senere vil den også være meget iøjnefaldende udendørs i f.eks. en stor krukke", siger Sara Siefkes, manager kundekontakt. "Det er ikke så lige en sag at fremavle denne kamæleon blandt hortensiaer, men hvis du gør det på den rigtige måde, får du meget fine og flotte planter. Planter, som virkelig giver en merværdi, og som også er meget stærke."
Dyrkning med øje for miljø og kvalitet
Magical Hydrangeaer, som kommer på markedet om foråret i Tyskland, står i januar stadig i kølerummet hos Freese. Hos planteskolen gør man meget ud af en biologisk form for plantebeskyttelse, så man kan arbejde så miljøvenligt og bæredygtigt som muligt. Med farvekort angives, hvilke nyttige organismer man skal bruge for at undgå skadedyr. Alle vækster på friland og i drivhuse udgør ydermere en del af et lukket system. Det indebærer, at der ikke går vandingsvand til spilde, idet overskydende vand opsamles og genbruges. Klimaet og lyset i drivhusene styres automatisk.
Påske og Mors Dag det vigtigste
"Med styring af lys og temperatur kan vi godt påvirke vegetationscyklussen lidt, således at vi kan levere hortensiaerne på præcis det rette tidspunkt", fortæller virksomhedsleder Reents. Den vigtigste tid for planteskolen er ugerne før Påske og Mors Dag. "Kunderne sætter pris på Magical hortensiaer, især fordi vi lover 150 dages blomstring og de magiske farveskift. Og for de to ting er man rede til at betale lidt ekstra. Selve blomstringen er også med til at gøre en Magical til en perfekt gave", siger Siefkes.
Med 23 gartnerier står vi sammen stærkt
I Tyskland er der 4 Magical Hydrangea-gartnerier fordelt over hele landet. Der er en god international kontakt med kolleger i Skandinavien, Frankrig og Holland. En gang om året mødes repræsentanter for de 23 gartnerier for at udveksle erfaringer. Møderne afholdes på skift i de forskellige lande. På møderne drøftes blandt andet den fælles mærkestrategi. Alligevel har hver enkelt virksomhed sit eget ekspertområde, ligesom der naturligvis også er forskel på de forskellige regioner med hensyn til geografi og klima. Det sikrer videndeling og en videreudvikling af Magical hortensiaer. En magisk proces!