Meet the grower
Magicals bliver hele tiden flottere
Gartnerier med Magical Hydrangea finder du overalt. For eksempel i Bretagne i Frankrig. Her har Kerisnel les Pépinières siden 1964 dyrket de smukkeste planter. Blandt andre Magicals siden 2015. Herfra leverer gartneriet Magical Evolution til altaner og terrasser og Revolution stuehortensiaer til kunder i hele Frankrig.
‘Det er simpelthen bare et virkelig smukt produkt’, fortæller medejer Monique Penn. ‘Magicals er fantastiske planter, som står i blomst i meget lang tid. Vi hører under Kerisnel Group, som er et kooperativt samarbejde. De spurgte os, om vi ville begynde at dyrke Magicals, og det mente vi var en fantastisk mulighed.’
Stadig større efterspørgsel på Magicals
‘I vores gartneri er vi seks i alt. Fire medarbejdere, min mand og jeg selv. Vi er et lille gartneri. Og derfor er vi med i Kerisnel-gruppen. Denne gruppe er stor og tæller omkring 30 gartnerier. I vores gartneri dyrker vi cirka 13.000 Magicals om året. Dem afsætter vi især til havecentre, og kun i Frankrig. Stadig flere havecentre ønsker at få vores Magicals med i deres assortiment.’
Fra lyserød til rød/hvid
Ikke så mærkeligt, mener gartneren. ‘De blomstrer meget længe og skifter farve flere gange. Jeg har en stående her, som nu her i efteråret er rød/hvid, og der før var blomsterne lyserøde. Kunder, der køber en Magical, har altså glæde af den i meget lang tid. Selv kan jeg også bedst lide de lyserøde Revolution og Evolution. Jo længere de står i blomst, jo smukkere bliver de.’
Fra lille til salgsklar
Hvordan forløber processen i Monique's gartneri? ‘Hortensia France leverer hortensiaerne til os i januar. I januar er det små planter i store potter, men der er allerede små blomsterknopper på planterne. Vi har så hortensiaerne stående i drivhus i tre måneder, indtil de i maj er klar til at blive solgt.’
Andet end Magicals
Er der også tid til lidt afslapning, selvom I har så travlt? Monique smiler. ‘Når jeg ikke er på arbejde, kan jeg godt lide at læse. Eller jeg dyrker noget sport. Lange vandreture langs klipperne ved kysten her i Bretagne er også vidunderligt.’