Pasning

Hvordan beskytter jeg min havehortensia mod frost?

Med Magical hortensiaer oplever du hver dag sæsonernes natur og skønhed. Altså også om vinteren! Hortensiaer kan heldigvis tåle lidt kulde. Takket være deres asiatiske oprindelse tåler de frost. Men pas alligevel på med streng (natte)frost. En hortensia kan godt overleve frost, men blomsterknopperne kan beskadiges. Og det ville selvfølgelig være synd.

Afdæk havehortensiaen i tilfælde af nattefrost

Ved streng nattefrost, ved temperaturer omkring -10 grader Celsius, er det bedst at afdække havehortensiaer med fiberdug. Luften mellem grenene står da stille, og derfor holdes temperaturen lidt mere konstant. Det er især en god løsning, hvis planterne står i jorden. 

Eller flyt din hortensia ind i tilfælde af frost

Står din hortensia i en potte på terrassen, og lyder vejrmeldingen på meget streng nattefrost? Så kan du også flytte planten ind, og helst i et mørkt, køligt rum, f.eks. en kælder eller et udhus. Men så skal du tage bladene og blomsterne af planten. Så falder hortensiaen helt til ro, så du kan lade den stå uden at vande den. 

Og efter frosten?

Hvis du har flyttet hortensiaen ind, skal du lade den stå der indtil marts. Efter frostperioden kan du igen flytte planten ud. Om foråret kommer der af sig selv nye blade og blomster, og din Magical havehortensia kommer igen i fuldt flor.

Har denne blogpost være dig til hjælp? Hvis du stadig har spørgsmål, kan du også se under vores Ofte stillede spørgsmål.